1. Tilbud.
Tilbud er gældende i 60 dage eller indenfor det i tilbudet anførte tidsrum.
2. Ordrebekræftelse.
Ordrebekræftelsen, som køber ikke senest 3 dage efter modtagelsen gør indsigelse overfor, anses for godkendt.
3. Priser.
Priser er gældende for angivet mængde inkl. emballage og ekskl. montage, indkøring på montagestedet samt ekskl. moms. Summit Electronics ApS forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage reguleringer af priserne.
4. Leveringsklausul.
Ab lager Albertslund. Forsendelse på den for varetypen og efter sælgers erfaring sikreste måde. Eventuelle specielle ønsker om bestemt forsendelsesmåde angives af køber ved bestilling.
5. Reklamation.
Leverancen kontrolleres af køber umiddelbart ved modtagelsen for eventuelle mangler og transportskader.
Indsigelser for mangler meddeles sælger indenfor 8 dage.
6. Garanti.
Der ydes 12 måneders fabrikationsgaranti fra leveringsdato. Reparationer omfattet af garantien, softwareændringer samt service på leverede varer kan kun ske hos Summit Electronics ApS, medmindre andet aftales skriftligt. Udbedringer omfattet af denne garanti udføres uden beregning. For følgeskader hæftes ikke.
7. Returvarer.
Ikke lagerførte varer (hjemtaget på bestilling) tages ikke retur. Lagerførte varer tages kun retur efter forudgående aftale inden 8 dage efter modtagelsen og vil blive krediteret med max. 80% af det
fakturerede beløb, såfremt de er modtaget retur uskadt og i original emballage.
8. Dokumentation.
Til hver produkt medfølger brugermanual. Yderligere betjeningsvejledning kan rekvireres og vil blive leveret mod beregning.
9. Betalingsbetingelser.
Fakturadato + 30 dage eller pr. efterkrav.
10. Produktansvar.
Vedrørende ansvar for skader forvoldt af materiellet (produktansvar) gælder følgende:Køber skal holde sælger skadesløs i det omfang, sælger pålægges ansvar overfor 3. mand for skade forvoldt af materiellet på
Sælger er ikke ansvarlig for drifttab under nogen omstændigheder, herunder tabt fortjeneste eller andre økonomiske konsekvenstab.
Hvis 3. mand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
I øvrigt gælder – medmindre andet følger af det ovenfor i punkterne 1-10 anførte – for nærværende leverance almindelig leveringsbetingelse NL92, som rekvireres hos:
Summit Electronics ApS
Stamholmen 147
2650 Hvidovre
Mail: info@summit.dk
Tlf. 48 47 59 19.